Techno-stress: Hvordan digitale teknologier påvirker vores velbefindende

Digitale teknologier er blevet en uundværlig del af vores hverdag. De gør arbejdsprocesser mere effektive, fremmer kommunikationen og øger produktiviteten. Men den konstante tilgængelighed og digitale tilstedeværelse medfører også udfordringer: Techno-stress. Dette begreb beskriver de belastninger, der opstår som følge af brugen af digitale teknologier – fra informationsoverflod til konstant tilgængelighed. Riedl, Fischer og Reuter (2022) viser i deres studie, at techno-stress er et voksende problem i den moderne arbejdsverden. Men hvad præcist forårsager denne form for stress, hvilke konsekvenser har den – og hvordan kan vi beskytte os mod den?

Hvad er techno-stress?

Ifølge Riedl et al. (2022) er techno-stress en særlig form for stress, der skyldes den allestedsnærværende brug af digitale teknologier. Allerede i 1980'erne blev fænomenet undersøgt, men med den massive udbredelse af smartphones, fjernarbejde og digital kommunikation har problemet taget en helt ny dimension.

Forskerne har identificeret ti hovedkategorier af techno-stress:

1. Kompleksitet – Overbelastning forårsaget af komplicerede digitale systemer
2. Forstyrret work-life balance – Uklare grænser mellem arbejde og privatliv
3. Frygt for jobtab – Bekymring for at blive erstattet af automatisering
4. Brud på privatlivets fred – Usikkerhed omkring persondata og informationssikkerhed
5. Informationsoverflod – Øget arbejdsbyrde pga. konstant digital kommunikation
6. Sikkerhedsproblemer – Frygt for hackerangreb og datatab
7. Socialt pres – Forventning om konstant tilgængelighed
8. Manglende support – Manglende teknisk assistance ved problemer
9. Upålidelig teknologi – Hyppige systemfejl og tekniske nedbrud
10. Manglende anvendelighed – Digitale værktøjer, der ikke passer til arbejdsopgaver

Hvilke konsekvenser har techno-stress?

Studier viser, at techno-stress kan have alvorlige sundheds- og psykologiske konsekvenser:

• Øget kortisolniveau: Neurobiologiske undersøgelser har vist, at techno-stress øger produktionen af stresshormoner (Riedl et al., 2012).
• Udbrændthed og træthed: Langvarig digital belastning kan føre til følelsesmæssig udmattelse (Gimpel et al., 2018).
• Kognitiv overbelastning: Multitasking og konstante forstyrrelser reducerer koncentrationsevnen og produktiviteten (Benlian, 2020).
• Søvnproblemer: Brug af digitale enheder om aftenen kan hæmme produktionen af melatonin og forårsage søvnforstyrrelser (Tams et al., 2014).

3 strategier til at reducere techno-stress

1. Bevidst teknologi-håndtering

• Digitale detox-perioder: Regelmæssige offline-faser fremmer afslapning og restitution.
• E-mail-strategier: Fastlagte tidspunkter for at besvare e-mails forhindrer konstante afbrydelser.
• Slå notifikationer fra: Reducerer distraktioner og forbedrer koncentrationen.

2. Skab sunde arbejdsstrukturer

• Klare grænser mellem arbejde og fritid: Ingen arbejdsrelaterede e-mails uden for arbejdstiden.
• Ergonomiske arbejdspladser: Forebygger spændinger og træthed.
• Regelmæssige bevægelsespauser: Øger mental friskhed og reducerer stress.

3. Mindfulness og stresshåndtering

• Åndedrætsteknikker og meditation: Styrker modstandsdygtigheden over for digitale stimuli.
• Neurobiologiske metoder: Studier viser, at regelmæssig fysisk aktivitet og kuldeeksponering kan forbedre hjernens evne til at håndtere stress (Riedl, 2021).

Techno-stress er et alvorligt fænomen, der ikke kun påvirker vores sundhed, men også vores produktivitet. Forskningen viser, at bevidst brug af digitale teknologier, tydelige grænser i arbejdslivet og målrettede stresshåndteringsteknikker kan hjælpe med at minimere de negative effekter.

Kilder:

• Riedl, R., Fischer, T., & Reuter, M. (2022). Fragebogen zur Messung von digitalem Stress im Arbeitskontext. Wirtschaftsinformatik & Management, 14(4), 262–272. https://doi.org/10.1365/s35764-022-00418-2
• Riedl, R. (2013). On the biology of technostress: Literature review and research agenda. ACM SIGMIS Database, 44(1), 18–55. https://doi.org/10.1145/2436239.2436242
• Benlian, A. (2020). A daily field investigation of technology-driven stress spillovers from work to home. MIS Quarterly, 44(3), 1259–1300. https://doi.org/10.25300/MISQ/2020/14911
• Tams, S. et al. (2014). NeuroIS—alternative or complement to existing methods? Journal of the Association for Information Systems, 15(10), 723–753. https://doi.org/10.17705/1jais.00374

tysk psykolog# tysktalende psykolog# tysk psykolog Aarhus# tysk Aarhus# interkulturel psykolog# interkulturel psykolog aarhus
tysk psykolog# tysktalende psykolog# tysk psykolog Aarhus# tysk Aarhus# interkulturel psykolog# interkulturel psykolog aarhus